Fisk

Hvad er fisk?

En fisk lever i vand - enten ferskvand i en sø eller å, eller i saltvand i havet. Der er rigtig mange forskellige slags fisk, og de fleste er hurtige svømmere. Mange har finner som de bruger til at komme frem med i vandet. Og så har de skæl i stedet for hud.

Spiser du nogle gange fisk? For eksempel som:

  • fiskefrikadeller med remoulade

  • paneret fiskefillet

  • tunsalat på en rugbrødsmad

  • bagt laks til aftensmad

  • marinerede sild som en del af et stort frokostbord

  • røget makrel eller makrel i tomat

Vidste du…

Alle fisk lever i vand, men alligevel er de faktisk ret forskellige. Laks, sild og torsk er for eksempel det, man kalder benfisk, mens hajer og rokker hører til den gruppe, der hedder bruskfisk.

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima siger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis mindre kød - vælg bælgfrugter, fisk og skaldyr.

Ernæring

Fisk er især rige på D-vitamin, og indeholder mineralerne jod og selen. Fede fisk som makrel, sild og laks indeholder også sunde omega-3 fedtsyrer.

Sæson for fisk i Danmark

Forskellige fisk er i sæson på forskellige tidspunkter - spørg hos fiskehandleren, hvis du vil høre, hvad der er i sæson netop nu. Mange fisk er i sæson både forår og efterår.

Klimaaftryk

Produktionen af 1 kg. fisk udleder i gennemsnit 3 kg CO2e. Fisk har et lavere klimaaftryk end kød fra gris, kylling og køer, men højere end bælgfrugter (1).

Produktion af fisk

Fisk er et af de eneste slags dyr,vi spiser i Danmark, som vi stadig kan fange i deres naturlige levested: vandet. En fisker kan fange fisk på flere måder og med mange forskellige fiskeredskaber. Men forskellige fisk kræver forskellige redskaber - de bider, så at sige, ikke alle på den samme krog.

pelagaisk net fanger fisk i store stimer

bundtrawl fanger fisk tæt på havbunden

  • I de danske farvande fanger vi fisk med to forskellige formål. Dem vi fanger for at spise selv hedder konsumfisk, og dem vi fanger til andre formål hedder industrifisk. Industrifisk bruges blandt andet til at lave foder til grise, kyllinger og kæledyr.

Sild og makrel lever langt ude på havet i store flokke

Nogle fisk kan godt lide at leve i store stimer langt ude på havet, hvor der er god plads. Her er de hverken tæt på havbunden eller på kysten. Måske kender du for eksempel fisk som  sild, makrel eller brisling? Dem kalder man pelagiske fisk. Fiskekuttere bruger store net, som de trækker efter bådene til at fange pelagiske fisk

en stime makreller på det åbne hav

Rødspætter gemmer sig på havbunden

Nogle fisk kan lide at gemme sig i sandet på havets bund. Det gælder blandt andet rødspætter og andre fladfisk. Fisk som torsk, sej og kuller kan også godt lide at være tæt på havbunden. De fisk, som lever her, er i det man kalder den demersale zone. For at fange fisk hernede, bruger de fleste fiskere et net, som man trækker langs havbunden. Det er det, man kalder bundtrawl. Andre fiskere kan bedre lide at bruge garn, som de sætter fast tæt på havbunden, og som fiskene fanges i, når de svømmer forbi.

rødspætter camouflerer sig i sandet på havbunden

torsk kan også lide at være tæt på havbunden

  • Når man bruger bundtrawl og skraber et net henover bunden, får man også dyr med i nettet, som man ikke fiskede efter. Det kan for eksempel være marsvin, delfiner, fugle eller andre fisk, der ikke er i sæson. Det sker også når man fisker efter fisk i stimer med store net. Det kalder man for bifangst.

    Selvom man mange gange hælder bifangsten tilbage i vandet, er dyrene ofte allerede døde under fangsten. Bifangst er derfor en udfordring, fordi man forstyrrer de økosystemer, der findes under havets overflade, og fordi mange truede arter også dør som bifangst.

    Det kan være svært kun at fange den fiskeart, man fisker efter, men man kan forbedre flere ting, for at gøre bifangsten mindre.

    Det kan for eksempel være:

    1. at gøre maskerne (hullerne) i garnet større, så små fisk kan komme ud igen

    2. at sætte lyd på garnet der skræmmer marsvin væk, så de ikke bliver fanget

    3. at bruge farver der skræmmer fugle væk, så de ikke bliver fanget

Fisk i fangeskab

De fleste af de fisk vi spiser, bliver fanget på havet. Men der er faktisk også en del fisk, der ikke lever frit i naturen, men i fangeskab, som vi kender det fra landbrug med grise, køer og kyllinger. Når det handler om fisk, kalder man det akvakultur eller fiskeopdræt.

Fisk kan dyrkes i aflukkede systemer enten på havet eller på land. I havet sætter man et kæmpe flydende net ud, som man opbevarer fiskene i, og på land har man en stor svømmepøl kun til fiskene. Omkring 70% af de laks vi spiser i verden, kommer fra akvakultur, og er altså ikke fanget på havet (2). I Danmark dyrker vi især regnbueørreder i akvakultur.

  • Det smarte ved akvakultur er, at man nemt kan fange fiskene, når man skal sende dem videre til fiskehandleren eller supermarkedet. Samtidig får man kun fat i de arter, som man skal. Der er altså ikke nogen bifangst.

    Til gengæld er der andre udfordringer med akvakultur. For eksempel skal man fodre fiskene - og det gør man med foder, som er lavet af fisk fra havet. På den måde fanger man stadig fisk på havet for at have fisk i fangeskab i akvakultur. Hvis man har havbrug - altså fisk i et stort net ude på havet, siver der også en del næringsstoffer fra fiskeopdrættet ud i havet. Det gør der ikke naturligt og derfor er det ikke så godt for havmiljøet og -naturen.

mange af de laks vi spiser kommer fra akvakultur og er ikke fanget på havet

Fra fangst til fiskehandler

Efter at fiskene er fanget eller taget fra akvakultur skal de videre i rejsen mod din tallerken. Nogle fisk kommer på fiskeauktion, hvor restauranter og fiskehandlere byder på dagens fangst. Andre fisk kommer på fabrikker. Her bliver de renset, pakket og kørt til supermarkedet. Det er vigtigt at de bliver holdt kolde, så det bliver ved med at være friske. Så er der de fisk, der bruges til fiskefrikadeller, makrel i tomat, marinerede sild og andre færdiglavede produkter. De produceres i stor stil, inden produkterne lander på hylden i supermarkedet. 


En del af de fisk vi spiser i Danmark kommer også fra andre lande. I løbet af den lange transporttid er det vigtigt, at fiskene kan holde sig friske, til de skal spises. Det kan man for eksempel gøre ved at fryse dem ned eller lave dem til dåsemad.

Madkultur

I 1800-tallet og tidligere blev fisk set som noget, kun de fattige spiste. Fisk kunne nemlig ikke transporteres ret langt, før den blev dårlig og derfor var det billigt. For at få fiskene til at holde længere, saltede man dem. Måske har du hørt om spegesild eller klipfisk? Det er to slags saltede fisk. Selvom vi var et af de lande, der fangede allerflest fisk, så var det ikke “fint” at spise.

Til gengæld var vi rigtig glade for smagen af flæsk, fedt og mælk - smage der ikke gik så godt med fisk. I løbet af 1900-tallet blev de saltede fisk skiftet ud med fiskefiletter, som vi kender i dag, og som laves af forskellige fladfisk som rødspætter, ising og skrubber.

Vidste du…

At selvom der er omkring 120 forskellige fiskearter i de danske farvande, så foretrækker vi danskere stadig de fisk, som vi altid har spist: fladfisk, torsk, ål og sild. Vi spiser også makrel og hornfisk, når de er i sæson. I dag er vores top tre fisk til aftensmad (3):

  1. Laks og fiskefilet (en delt førsteplads)

  2. Fiskefrikadeller

  3. Sushi

I dag spiser vi slet ikke lige så meget fisk, som De Officielle Kostråd anbefaler. I følge dem skal man spise 350 g fisk og skaldyr om ugen. Det svarer til at spise fisk eller skaldyr til aftensmad to gange om ugen og også et par gange til frokost. Lige nu spiser kun 10% af danskerne fisk til aftensmad på en ganske almindelig aften. Til sammenligning spiser 74% et måltid, der indeholder kød fra landlevende dyr som grise, køer eller kyllinger (4). Selvom man kan fange mange lækre spisefisk i de danske farvande!

Tænkeboblen

I Danmark kan vi godt lide at spise fisk som pålæg. Hvilket fiskepålæg kan du bedst lide? Her er danskernes top tre til rugbrødet (3):

  1. makrel i tomat

  2. fiskefrikadeller

  3. røget laks eller ørred

Klimaaftryk af fisk

Fisk har et middelhøjt klimaaftryk. Sammenlignet med andre typer af kød, som grisekød eller oksekød, er fisk en mere klimavenlig spise. Hvis man gerne vil spise mere klimavenligt, er det derfor godt at vælge fisk frem for okse- eller lammekød, der har et meget højere klimaaftryk. Hvis vi ser på de proteinkilder der har det laveste klimaaftryk, er det stadig bælgfrugter- så tænk også på at vælge dem en gang imellem!

Hvorfor har fisk et lavere klimaaftryk end kød fra andre dyr?

Fisk, vi fanger på havet, har et lavere klimaaftryk end kød fra dyr, der lever på land som for eksempel grise, køer og kyllinger. Det har de fordi fisk ikke:

  1. bruger plads på land

  2. ikke skal passes

  3. skal have foder, der også bruger plads at dyrke

Og de tre ting, er noget af det der gør, at andet kød, især okse– og kalvekød, har et rigtig højt klimaaftryk.

Nogle af de fisk vi spiser, kommer fra akvakultur, hvor de bliver fodret. Men man skal faktisk bruge langt mindre foder for at lave et kilo fisk end et kilo kød fra en gris eller en ko. I akvakultur bruger man også plads på land til bassiner, men alligevel kan man sige, at fisk generelt stadig har et lavere klimaaftryk end andet kød. Og så bøvser fisk heller ikke klimagassen metan ligesom køer gør!

Under den grønne lup

Bundtrawl trækker klimaaftrykket op og havnaturen ned

Forestil dig et kæmpestort, tragtformet, tungt net, der trækkes hen over havbunden. Det hvirvler sand, sten, planter og smådyr op i vandet, og når nettet hejses op til overfladen, tager det en masse sprællende fisk og skaldyr med sig. Denne metode til at fange fisk kalder man for bundtrawl. Omkring halvdelen af de danske fiskere bruger bundtrawl eller andre fiskeredskaber, der slæber over havbunden. Derfor udsættes en rigtig stor del af Danmarks havbund for bundtrawl. Selvom det er en effektiv metode til at fange fisk som rødspætter til din fiskefilet eller torsk til din fish ‘n’ chips, så er bundtrawl en udfordring, når man kigger på bæredygtighed i form af klima og natur.

Vidste du…

I alt har man fundet 14 forskellige hajarter i danske farvande. Den største haj, der lever i danske farvande, er en brugde. Den kan blive op til 10 meter lang! Selvom brugden er et stort dyr, spiser den kun smådyr som fiskelarver og krebsdyr. Tidligere havde vi mange flere hajer, men på grund af fiskeri, og ødelæggelse af deres levesteder, er der ikke lige så mange tilbage i dag.

Natur

Havbunden er et vigtigt levested for mange særlige dyr og planter, og er vigtig for, at vi har et sundt hav. Når man trækker bundtrawl hen over havbunden, forstyrrer man de dyr og planter, der bor der, og skader havbunden. Og man får samlet mange flere fiskearter op, end dem man fiskede efter. Man efterlader altså havområdet i en dårligere tilstand efter man har bundtrawlet fordi: 

  • havbunden forstyrres: når havbunden skrabes, hvirvler der en masse materiale op i vandet,og en del af havbunden trækkes videre til et nyt område

  • vandet sløres til: ophvirvlet materiale kan tilstoppe fiskenes gæller, så de har svært ved at trække vejret. Rovfisk har sværere ved at jage, fordi de ikke kan se lige så langt

  • dyrenes hjem bliver ødelagt: det ødelægger levesteder for mange arter som koraller, søanemoner, hajer og rokker 

  • mange andre dyr fanges i nettet: der er en høj bifangst, og ofte dør dyrene, inden man kan nå at slippe dem fri igen

Klima

Fiskeredskaber, der slæber hen over havbunden, udleder flere klimagasser end andre fiskemetoder. Det gør det fordi:

  • nettet er tungt, bruger man meget brændstof på at trække nettene hen over havbunden

  • man forstyrrer planter som ålegræs, der ellers suger en masse CO2

  • når havbund og planter hvirvles op, frigiver man CO2, der ellers er lagret i havbunden

  • Gå efter mærkninger som NaturSkånsom, MSC, ASC eller økologi, der prøver at forbedre fiskerimetoder og akvakultur

    spørg fiskehandleren efter fisk i sæson, der er fanget med garn og ikke bundtrawl

    prøv flere forskellige danske fisk! Prøv for eksempel slethvar, pighvar, kuller, kulmule eller skrubbe (5)