Se videoer

om bæredygtighed, fødevareproduktion og klimavenlig madlavning

Videoerne er udviklet med tanke på at de skal kunne bruges i et undervisningsmiljø og samtidig være i øjenhøjde med eleverne. De kan enten ses enkeltvis eller som en serie med tre afsnit.

Hvor svært kan det egentlig være at lave en paneret fiskefilet fra bunden? Du ved, fange fisken, male melet og få hønen til at lægge ægget til paneringen?

Det er dén mission, Vega har sat sig for i sin bestræbelse på at overbevise Mathias om, hvor “let” det i virkeligheden er. Følg med og se hvordan det går!

Mission Fiskefilet

Afsnit 1: Fisken

Vega har sat sig for at fange en fisk til sin panerede fiskefilet. Det viser sig at være sværere end ventet.

Afsnit 2: Melet

Mel kommer fra de mange kornmarker vi har i Danmark. Men hvordan går det egentlig fra korn til det mel, vi kan købe i supermarkedet?

Vega har hørt at man bruger en morter…

Tag med på besøg hos Valsemøllen og se hvordan vi maler korn i dag.

Afsnit 3: Ægget

Lykkes det Vega at komme i mål med Mission Fiskefilet og få den sidste ingrediens?

Vi besøger Vallø Slot for at få æg - og bliver lidt klogere på æggeproduktion undervejs.

Videoserien Mission Fiskefilet er udviklet med støtte fra REMA1000.

Eleverne Alma og Aleksander er med og svarer på spørgsmål i Mytebuzzerne. Sæt eventuelt videoen på pause undervejs og gæt selv med!

Fra jord til skolebord

Afsnit 1: Hvad betyder bæredygtighed?

I den her video kan I lære om bæredygtighed og forstå forskellen på klima, miljø og biodiversitet.

Mød eleverne Alma og Aleksander i Mytebuzzerne, der risikerer konfetti, når de svarer på spørgsmål om madpakkeaffald og danskernes kødforbrug.

Afsnit 2: Rugbrødets rejse fra jord til bord!

Vi danskere elsker rugbrød! I den her video kan I lære om rugbrødets rejse fra marken til madpakken.

Eleverne Alma og Aleksander får konfettiregn,
når de udfordrer kloden og svarer på spørgsmål om rugbrødsmadder.

Afsnit 3: Klimavenlige livretter!

I den her video kan I komme med i køkkenet
og se, hvordan man laver kødfri kødsovs.

I Mytebuzzerne svarer eleverne Alma og
Aleksander på spørgsmål om bælgfrugter,
smagsløg og sunde fedtstoffer.

Videoserien Fra jord til skolebord er udviklet med støtte fra BHJ Fonden.