Hvedebrød

Hvad er hvedebrød?

Hvedebrød er lavet af hvedemel, vand og salt. Man kan variere det med forskellige kerner, revne gulerødder, frø og andre slags mel. Og så må vi ikke glemme at brødet skal hæve. Til det bruger man enten gær, surdej eller bagepulver.

Vidste du…

I Danmark kalder vi ofte hvedebrød for franskbrød. Det gør vi, fordi vi i sin tid lærte hvedebrødet at kende fra blandt andet Frankrig.

Der er mange forskellige slags hvedebrød, og du kan bruge det på alle mulige måder. Kun fantasien sætter grænser! Man kan for eksempel lave:

  • friskbagte boller med ost eller syltetøj

  • arme riddere (french toast)

  • sprød toast med smeltet ost

  • sandwich med smagfuldt fyld til frokost

  • knasende croutoner til en salat

  • pizza med en sprød bund 

Hvordan kan du godt lide at spise hvedebrød?

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima siger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis mad med fuldkorn.

Ernæring

Næringsstofferne kommer meget an på typen af hvedebrød og især, hvor meget fuldkorn der er i. Et helt hvidt brød har et lavt niveau af vitaminer og mineraler, mens et brød med fuldkorn har højere niveauer - kig efter Fuldkornslogoet!

Sæson for brød i Danmark

Vi bager og spiser hvedebrød året rundt.

Klimaaftryk

Produktionen af 1 kg. hvedebrød udleder i gennemsnit 0,9 CO2e (1). Sammenlignet med andre fødevarer er det et ret lavt klimaaftryk, og man kan derfor kalde hvedebrød for klimavenligt.

  • Meget franskbrød, rundstykker og toastbrød er nærmest helt hvidt. Her er det mel man bruger siet flere gange og forskellige dele af hvedekornet sorteret fra. Hvis man bruger fuldkornsmel, der indeholder alle dele af kornet, så får man et mørkere hvedebrød. Et brød med mere fuldkorn smager af mere og mætter også bedre. Kig efter hvedebrød eller -boller med Fuldkornslogoet, hvis du vil prøve det af!

Produktion af hvedebrød

For at bage hvedebrød, så skal der selvfølgelig hvedemel til. Hvedemelet kommer af kerner fra hvedeplanten, der er malet til mel og sigtet. Faktisk er hvede en af den slags korn, som vi dyrker mest af i Danmark.

Vidste du…

I 2022 brugte vi et areal svarende til over 700.000 fodboldbaner til at dyrke hvede! (2)

Vi sår hvede både om efteråret og om foråret. Den hvede, vi bruger til brød, sås typisk om foråret. I løbet af foråret og sommeren vokser hveden sig stor og stærk. Om sommeren sætter planten små blomster, der senere laver frø. Det er disse frø (hedder også korn eller kerner), som vi bruger til at lave hvedemel af. I sensommeren høstes hveden, når kornene er modne.

Vidste du…

Du kan tydeligt se, når kornet på markerne er ved at blive modne. Så skifter markerne fra grønne til gyldne farver - hold øje i juli til september.

Det meste af den hvede vi dyrker, bliver brugt som foder til husdyr, det vil sige de dyr som vi spiser kød og mælkeprodukter fra.

Kun omkring 4% af hveden bliver brugt til ting, vi spiser direkte - for eksempel som ingrediens i hvedebrød eller boller (2). De hvedekerner, vi bruger til at bage brød med, bliver renset og behandlet på forskellige måder, inden melet bliver pakket og sendt til bagerier og butikker.

Madkultur

I Danmark dyrker vi primært fire slags korn: Byg, rug, havre og hvede. De stammer alle fire fra vilde arter i Mellemøsten og har været dyrket af mennesker i flere tusind år!

Vidste du…

Danskerne begyndte først for alvor at dyrke hvede i 1800-tallet. Til sammenligning har vi haft rug siden jernalderen (500 f.Kr. til 800 e.Kr.).

Selvom hvede er en af de nyeste typer af korn i Danmark, så er det blevet utroligt populært. Faktisk køber vi i dag mere hvedebrød end rugbrød (3)! 

Det er dog først for nylig, at hvedebrødet har overhalet rugbrødet indenom. 

Tidligere var det fine, hvide hvedemel et luksusprodukt og mest til overklassen og til bagværk ved særlige lejligheder. Det var nemlig tidskrævende at si melet, så kun de fine, hvide partikler var tilbage. Det var også sværere at dyrke hvede sammenlignet med andre typer af korn - for eksempel rug.

I løbet af 1900-tallet blev vi gode til at dyrke hvede, og snart blev hvede billigere og nemmere at få fat i for alle. Siden har vi ikke set os tilbage!

Udover brød, så bruger vi også hvedemel i stor stil til sødt bagværk som weinerbrød, pandekager, cookies og andre søde sager.

Klimaaftryk af hvedebrød

Hvedebrød er en klimavenlig spise, fordi det har et lavt klimaaftryk sammenlignet med andre fødevarer.

Det har et lavt klimaaftryk fordi: 

  1. Hvedebrød mest består af hvede, der ligesom andre typer korn (f.eks. havre og rug), har et lavt klimaaftryk.

  2. Der er kort vej fra hvedeplanten på marken til brødet på bordet. Det vil sige, at meget af den gode energi, der er i kornet, kommer direkte ned i maven på os gennem brødet. Hvis der er længere vej fra mark til mave, som for eksempel med hakkekød eller en steg, så får maden et højere klimaaftryk.

Nysgerrig på mere? Prøv Klimatrappen i klasselokalet og bliv klog på, hvad der er de vigtigste madvalg, du kan tage i forhold til at tage kontrol over dit klimaaftryk!

For at reducere dit eget klimaaftryk, så tænk over hvad du spiser sammen med dit brød. Som tommelfingerregel, så har ting der kommer fra dyr et meget højere klimaaftryk end andet mad. Eksperimentér med for eksempel kartofler, avocado og hummus eller peanutbutter og bananer i den søde afdeling - mmmh det er altså lækkert!

Under den grønne lup

Glemte gryn er guld værd

Næst efter majs, så er hvede den type korn, vi dyrker allermest af på verdensplan - og det er altså store mængder (729.000.000 ton hvede)! Faktisk svarer til det i vægt til over 5 millioner blåhvaler om året! 

I Danmark spiser og dyrker vi også rigtig meget hvede. Men tidligere har vi også spist andre korn som emmer, spelt, svedjerug og byg.

Den slags hvede vi spiser i dag i verden minder meget om hinanden. Men engang havde hvert område sin egen variant, der smagte lidt anderledes og passede til at blive dyrket i lige præcis dét område. Det var ret smart, fordi kornet trivedes bedre på den måde og var tilpasset netop den type vejr og klima, der fandtes der.

I en tid, hvor vi oplever klimaforandringerne mere tydeligt, så er det spændende at finde de gamle varianter frem igen. På denne måde kan man dyrke flere forskellige slags korn, der er gode i forskelligt klima - og på den måde sikre, at nogle af kornene nok skal få en god høst, selvom vejret kan opføre sig anderledes end det plejer. 

I Danmark er det også blevet populært at eksperimentere med andre slags mel, fordi de kan give en ny og spændende smag til brødet.

  • Spelt er en slags korn, der stammer fra den samme plante som hvede. Vi dyrkede den i Danmark i jernalderen, men den har faktisk været “uddød” de sidste par tusinder af år. I 1992 begyndte vi at dyrke den igen og den er blevet meget populær. Den er nemlig god at bage med og giver en rigtig god smag!

Måske har du hørt om nogle af hvedetyperne: 

  • Ølandshvede - fra den svenske ø Øland

  • Dalarhvede - fra området Dalarna i Sverige 

  • Spelt - dyrket i Danmark tidligere (3.000 fvt. til 200 fvt.)

  • Kamut - oprindeligt fra Egypten 

  • Purpurhvede - oprindeligt fra Etiopien


Har du mon prøvet at bage med nogle af dem?

Du kan læse mere om de forskellige slags korn på Aurions hjemmeside. De eksperimenter med at dyrke mange af de gamle korntyper her i Danmark.

Denne underside er udviklet med støtte fra Schulstad.