Kartoffel

Hvad er kartofler?

Kartofler - du kender dem helt sikkert, for vi spiser rigtig mange kartofler i Danmark!

Der er mange forskellige slags kartofler. Det kalder vi for kartoffelsorter. De fleste kartoffelsorter laver gullige kartofler, men man kan også finde lilla eller blå kartofler.

En kartoffel er en rodfrugt og vokser under jorden. Selvom det egentlig er en grøntsag, så bruger vi den mere, ligesom vi bruger pasta, ris eller brød til et måltid. Det gør vi fordi kartoflen ligesom ris, pasta og brød indeholder meget stivelse. Det betyder, at den mætter godt og giver en masse god energi til kroppen.

Kartofler kan spises på rigtig mange forskellige måder, blandet andet som:

  • Pommes frites

  • Kartoffelmos

  • Kogte eller bagte kartofler

  • Kolde, kogte kartofler på en rugbrødsmad

  • Som topping på en kartoffelpizza

  • Kartofler som ingrediens i en mazarinkage

Vidste du…

Kartoflen er en del af natskyggefamilien der også indeholder tomater, auberginer og peberfrugter. På den måde kan man sige at disse grøntsager er fætre og kusiner!

I natskyggefamilien er der også mange giftige planter. Og selve kartoflen er faktisk det eneste spiselige på en kartoffelplante! Resten af planten er nemlig ret giftig for os mennesker.

Det samme gælder for tomater, auberginer og peberfrugter, hvor man også kun kan spise grønsagen og ikke plantens blade eller stængler.

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima siger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis flere grøntsager og frugter.

Ernæring

Kartofler er rige på vitamin B, C og K og B vitaminet folat. Kartofler har også et højt indhold af mineralerne kalium, jern og mangan.

Sæson for kartofler i Danmark

Forskellige slags kartofler er i sæson på forskellige tidspunkter i løbet af året. Derfor kan man næsten altid få danske kartofler. Kartofler er i sæson fra januar til april og fra juli til december.

Klimaaftryk

Produktionen af 1 kg. kartofler udleder i gennemsnit 0,4 CO2e (1). Sammenlignet med andre fødevarer er det et af de laveste klimaaftryk og man kalder derfor kartofler for klimavenlige.

Produktion af kartofler

I Danmark producerer vi tre forskellige slags kartofler: Spisekartofler, industrikartofler og læggekartofler.

  • Spisekartoflerne er dem du kan købe i butikkerne og som vi bruger til mad. Omkring 15% af de spisekartofler, som vi dyrker i Danmark, bliver brugt til at lave kartoffelchips og pommes frites (2).

  • Industrikartoflerne kan du ikke selv købe, men de bruges blandt andet til at lave kartoffelmel. Kartoffelmel bruges i en del færdigretter man kan købe i butikkerne, men du kan også selv få brug for det, hvis du laver frugtgrød, lagkagebunde eller fars.

  • Læggekartofler er de kartofler man bruger til at så næste års kartoffelmarker.

I dag bruger vi et 3 gange så stort areal på at dyrke industrikartofler som spisekartofler og læggekartofler tilsammen (3).

  • På marken “hypper man” kartoflerne. Det betyder, at man laver en lille bakke af jord rund om kartoffelplanten. Man hypper for at sikre sig, at de nye kartofler ikke får sollys på sig. Det bliver de nemlig grønne af. De kan også blive grønne efter man har købt dem, hvis de får for meget lys.

    Det grønne område på kartoflerne er giftigt og man kan man få hovedpine, ondt i maven og diarré, hvis man spiser dem. Grønne kartofler skal derfor ikke spises, men smides ud.

Vi er ikke de eneste, der synes at kartofler er lækre - der er flere forskellige dyr, der gerne vil have fat i dem også:

  • Tæger, cikader og coloradobiller, der spiser toppene

  • Natsværmerlarver og billelarver der gnaver i de nye kartoffelknolde

  • Kartoffelål (orme) der spiser rødderne

Som kartoffelavler skal man vide, hvordan man forebygger og kommer af med de forskellige dyr, så de ikke ødelægger ens kartofler.

Kartoffelplanterne kan også blive angrebet af forskellige svampe. Det kalder man for plantesygdomme. Plantesygdommene bekæmpes med svampemidler, som man sprøjter på planterne. Svampemidler kaldes også pesticider. Kartoflerne kan blandt andet blive syge af:

  • Kartoffelskimmel der får toppene til at visne og gør at planterne vokser i kortere tid

  • Skurv der giver brune pletter på kartoflerne

  • Kartoffelvirus Y der gør, at man får færre og mindre kartofler

  • Bakterier som sortben, der angriber stænglerne og gør at kartoffelknoldene rådner

Madkultur

Kartoffelplanten kommer fra de fugtige, kølige områder i Central- og Sydamerika. Den er blevet dyrket af mennesker i i hvert fald 8.000 år.

Spanske opdagelsesrejsende tog kartoflen med til Europa i slutningen af 1500-tallet, hvor den blev meget populær. Den var nemlig rigtig nem at få til at vokse og var billig at købe. Fordi den også mættede godt, blev den meget populær at spise især for de fattige. I dag er det den grønsag, der bliver produceret mest af i hele verden!

  • Sprøde, gyldne pommes frites med lidt salt på - mums!

    Pommes frites er blevet en af Danmark, og resten af verdens, yndlingsspiser. Men hvor kommer de egentlig fra?

    Pommes frites kommer fra Frankrig og allerede i starten af 1800-tallet blev de stegt i massevis i Paris.

    På engelsk kalder man dem french fries, hvilket passer godt med, at de kommer fra Frankrig. På dansk bruger vi det franske navn pommes frites, der betyder stegte kartofler.

Selvom kartofler kom til Europa i 1500-tallet, så var det først i midten af 1800-tallet, at vi begyndte at blive glade for dem i Danmark.

For fattige folk kunne kartofler være det eneste, der kom på bordet - måske sammen med lidt flæsk og løg. Havde man flere penge, kunne man købe de nye opfindelser komfur og kødhakker, og så kunne man lave kød, kartofler og sovs til middag.

I dag er kartoffelforbruget halveret sammenlignet med i 1950 (4). Det er blandt andet sket, fordi vi i Danmark er blevet rigere og køber mere kød. Derudover er vi også blevet glade for at spise ris, pasta eller brød til maden i stedet for kartofler.

I de seneste år er vi blevet opmærksomme på, at det både for vores egen sundhed og for klimaets skyld er vigtigt at spise mindre kød, end vi gør i Danmark i dag. Nogle vælger derfor at spise vegetarisk eller vegansk, mens andre har fokus på at spise mindre kød. Måske skal der flere kartofler tilbage på tallerkenen igen?

Vi spiser dog stadig en del kartofler i Danmark, men unge er dem der spiser færrest. De foretrækker ris, pasta og brød. Selvom vi spiser færre kogte kartofler, så er to opfindelser blevet meget populære i dag: pommes frites og kartoffelchips!

Vidste du…

I 1871 brugte vi i Danmark et lige stort område på at dyrke kartofler som vi gjorde i 2011! (ca. 42.000 hektar)

1948 var året, hvor vi brugte mest plads på kartoffeldyrkning - der fyldte det 138.000 hektar (2).

Tænkeboblen

  • Hvor ofte spiser I kartofler hjemme hos dig?

  • Hvordan kan du godt lide at spise kartofler?

Klimaaftryk af kartofler

Kartofler er en meget klimavenlig spise, fordi plantens klimaaftryk er lavt sammenlignet med andre slags fødevarer. For at reducere dit eget klimaaftryk kan du derfor vælge at spise mere frugt og grønt, som for eksempel kartofler. Samtidig kan du spise dem i stedet for nogle af de fødevarer, der har et højt klimaaftryk som eksempelvis rødt kød.

Under den grønne lup

En sprøjtet klimahelt

Nu har du læst om hvor fantastisk kartoflen er:

  • Den er klimavenlig, fordi den har et lavt klimaaftryk

  • Den mætter godt, fordi den er rig på kulhydrater og stivelse

  • Den er sund, fordi den indeholder gode vitaminer, mineraler og kostfibre

Men alt er ikke helt perfekt med den kartoffel. I Danmark er de fleste kartofler ikke økologiske. Det betyder at man sprøjter dem med sprøjtemidler for at undgå sygdomme, skadedyr og for at få kartoffeltoppene til at visne om efteråret.

Fødevareproducenter, som for eksempel kartoffelproducenter, bruger sprøjtemidler for at sikre, at de får mange gode kartofler fra deres marker. Men det er vigtigt at huske på, at sprøjtemidlerne ikke kun ender på marken. De spredes også til:

  • Naturen - skove, enge og andre naturområder

  • Vandmiljøet - vandløb, søer, grundvand og havet

  • Din tallerken - afgrøderne på marken ender på din egen tallerken

Sprøjtemidler er giftstoffer og det er derfor vigtigt at bruge dem med omtanke. Selvom de er designet til at dræbe bestemte skadedyr og sygedomme på marken, så kan de også skade andre organismer, når sprøjtegiftene spredes i miljø og natur omkring markerne.

I Danmark har vi aftalt at vi bruger sprøjtegifte med forsigtighed og med respekt overfor både natur og sundhed. Der er stadig stor diskussion omkring, hvor meget der er en passende mængde og om hvorvidt vi skal dyrke endnu mere økologisk mad og foder, hvor man slet ikke bruger sprøjtemidler, men hvor man til gengæld får lidt færre gode kartofler ud af produktionen.

  • Størstedelen af de afgrøder vi dyrker i Danmark bliver sprøjtet flere gange om året. Det er billigere at sprøjte markerne mod ukrudt end at sende folk i marken for at luge ukrudtet væk.

    Man får også mere mad ud af markerne, fordi færre planter bliver syge og bliver angrebet af dyr.

    Fordi man får mere mad ud af det og det er billigere at sprøjte, er ikke-økologiske frugter og grønsager ofte billigere, end hvis de er økologiske.

Kartoflen er dog i sin helt egen liga, når det kommer til sprøjtemidler. I gennemsnit bliver de ting vi dyrker på markerne sprøjtet 4 gange om året. Men kartoflen bliver sprøjtet hele 18 gange! Det er er især plantesygedommene som kartoffelskimmel, man sprøjter meget imod (5).