Musling

Hvad er en musling?

En musling er et slags bløddyr, der lever i vand.

Selve muslingen er blød og bliver beskyttet af to hårde skaller. De mindste muslinger er faktisk mindre end din fingernegl, mens de største kan blive over en meter lange!

Muslinger er kendt for deres fyldige, salte smag. I Danmark spiser vi mest blåmuslinger, men man kan også spise andre arter som hjertemusling, østers eller knivmusling.

Måske har du smagt muslinger som:

  • moules frites - dampede blåmuslinger med pommes frites

  • en skaldyrspasta med muslinger

  • en spansk paella med muslinger

  • muslinger fra dåse som pålæg

  • en forret med rå østers

Vidste du…

At en blåmusling både har fødder og skæg! Den bruger foden til at skubbe sig rundt med på havbunden, indtil den finder det helt rigtige sted at slå sig ned.

Bagefter laver den fine tråde - skæg - der klistrer fast til den sten eller pæl, hvor den vil sidde. Flere typer lim er faktisk inspireret af muslingerne og deres skæg, fordi de er så utroligt gode til at sidde fast.

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima siger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis mindre kød - vælg bælgfrugter, fisk og skaldyr.

Ernæring

Mange muslinger indeholder både omega-3 fedtsyrer og jern. De har også et højt indhold af protein, ligesom kød og bælgfrugter.

Sæson for fisk i Danmark

Hele året. Tjek hos Fødevarestyrelsen, hvornår du selv kan gå ud og samle dem - hvis der er mange alger i vandet, skal man nemlig vente.

Klimaaftryk

Produktionen af 1 kg. muslinger udleder i gennemsnit 0,9 CO2e (1). Sammenlignet med andre fødevarer er det et meget lavt klimaaftryk, og man kalder derfor muslinger for klimavenlige.

Produktion af muslinger

Man kan både fiske efter østers, hjertemuslinger og blåmuslinger i de danske farvande. Blåmusling er den mest almindelige musling i Danmark (2), så det er den, vi kigger nærmere på her.

Blåmuslinger lever i store klynger på bunden af fjorde og langs kysten i Danmark. Blåmuslinger starter deres liv som larver, og først efter 2-4 uger slår de sig ned på sten, pæle og moler, og udvikler sig til de muslinger, som vi kender.

For at få fat i muslingerne bruger man fiskenet, der slæber hen ad havbunden - mest brugt er det, man kalder for bundtrawl. Man fisker mest efter blåmuslinger i Limfjorden, Isefjord og langs den jyske østkyst (3). Man kan faktisk også dyrke muslinger på liner, rør, eller direkte på havbunden, men i Danmark er det mest almindeligt at fiske efter dem.

  • Havbunden er et vigtigt levested for mange særlige dyr og planter, og er vigtig for, at vi har et sundt hav. Når man trækker et stort, tungt net hen over havbunden, forstyrrer man de dyr og planter, der bor der.

    Det skader havbunden, og man får samlet mange flere arter muslinger og fisk op, end man fiskede efter. Derfor skal man bruge denne fangstmetode med omtanke for natur og miljø.

Vidste du…

At når muslingerne samler sig i store grupper, kalder vi dem for kolonier. Kolonierne er vigtige levesteder for smådyr og fiskeunger, der gemmer sig mellem muslingerne.

Og så er der også dyr der kommer til muslingekolonierne for at spise de lækre muslinger. På den måde er muslingekolonierne en vigtig del af et økosystem under havet.

Vidste du…

At der findes over 15.000 slags muslinger! Omkring 80% af dem lever i saltvand.

Efter at muslingerne er hevet op i fiskekutteren, transporteres de til et renseri. Fordi de lever på havbunden, er de nemlig fyldt med sand. På renseriet bliver de skyllet med vand, og sandet bliver sorteret fra.

Bagefter kommer muslingerne på fabrik, hvor de renses for fødder og skæg. Derefter pakkes de til butikkerne. Nogle muslinger sælges friske, mens andre kommer på frost. På andre tages muslingeskallen af, og muslingerne kommer på glas og dåse.

Vidste du…

At blåmuslinger typisk er 2-3 år gamle, når vi spiser dem. Men de kan faktisk blive op til 18-24 år! (4).

Madkultur

Går vi meget langt tilbage i Danmarkshistorien, ved vi, at vores forfædre i stenalderen spiste rigtig mange muslinger og fisk. Men så begyndte vi at skifte jagt og fiskeri ud med landbrug, og muslingerne gik lidt i glemmebogen.

I middelalderen blev østers anset som en delikatesse, og det var mest de kongelige og adelige der spiste dem.

  • I middelalderen var østers en populær spise ved det danske hof. De var faktisk så særlige, at kong Frederik d. II i 1587 besluttede, at der skulle være kongelig eneret på østers i Danmark! Det betød at almindelige mennesker ikke måtte høste og spise østers selv - de skulle gå til kongen!

    Den kongelige eneret på østers blev håndhævet i flere hundrede år, helt indtil vi afskafferede enevælden og fik demokrati i 1849 (5).

  • I Belgien er de vilde med muslinger - så meget, at de faktisk er en del af deres nationalret: moules frites.

    Moules frites er dampede muslinger, serveret med pommes frites til. I sin tid blev retten til i vintermånederne, når der ikke var så meget andet at spise. Så spiste man muslinger, der både var populære, men også ret billige, sammen med stegte kartofler.

I dag er vi ved at få øjnene op for muslingerne igen. Muslinger har en fyldig og salt smag, der er lækker i mange retter - og ikke så svære at tilberede, som man måske skulle tro. De er også både en sund og klimavenlig kilde til protein, vitaminer og mineraler.

Hvis du tager på ferie til Spanien, Frankrig eller Belgien, så prøv at lægge mærke til, hvor ofte der er muslinger på menukortet. Måske kan du og din familie blive inspireret til gode retter, hvor man kan bruge danske muslinger i.

Tænkeboblen

  • Hvordan kan du godt lide at spise muslinger?

  • Kan du komme i tanke om nogle retter, hvor man bruger muslinger?

Klimaaftryk af muslinger

Muslinger har et lavt klimaaftryk. Sammenlignet med andre typer af kød, som grisekød eller oksekød, er muslinger en meget klimavenlig spise. Hvis du gerne vil spise mere klimavenligt, er det derfor godt at vælge muslinger frem for andre typer kød, der har et højere klimaaftryk. Muslinger har faktisk også et lavere klimaaftryk end bælgfrugter, der ellers har det laveste klimaaftryk.

Hvorfor har muslinger et lavt klimaaftryk?

Ligesom fisk skal muslinger hverken fodres eller bruge plads på land. Og det er nogle af de ting, som gør, at andet kød, især okse–, kalve- og lammekød, har et rigtig højt klimaaftryk.

Under den grønne lup

Blåmuslinger suger forurening ud af havvandet

Udover at blåmuslinger har et utroligt lavt klimaaftryk, har de en helt særlig superkræft under vandet.

Forestil dig, at du aldrig gjorde rent på dit værelse. Der er støvet, snavset og ikke til at være. Pludselig får du fat på en støvsuger, og får gjort værelset rent og rart igen. Det er lidt det, blåmuslingerne kan under vandet, når de spiser mikroalger.

Mikroalger er så små, at de kan være svære for os at se med det blotte øje. Men når vandet er grønt og grumset, er det fordi, der er mange mikroalger. Vand som er overfyldt med alger, er dårligt for alle de andre dyr og planter, der bor i havet.

Blåmuslingerne synes, at mikroalger er det lækreste måltid. De spiser dem ved at suge havvandet ind gennem deres krop - lidt ligesom hvis du suger saftevand gennem et sugerør - og bruger deres gæller til at filtrere alt det spiselige fra, og så spytter de resten af havvandet ud igen. Det kalder man også for filtrering.

Når blåmuslingerne suger havvandet ind og spiser mikroalgerne (filtrering), bliver vandet renere og mere klart. På den måde er muslingerne med til at rense vandet.

Vidste du…

At en stor blåmusling kan nå at filtrere op til 100 liter vand om dagen! (3)

Blåmuslingerne så gode til at rense vandet, når de spiser mikroalger, at de er vigtige hjælpere i at sikre et godt og sundt havmiljø i fjorde og havvand tæt ved kysterne.

Fordi vi har rigtig meget landbrug i Danmark, driver der store mængder gødning ud i havvandet, og det gør, at der kommer flere alger. Det gør vandet til et dårligere levested for alle de andre dyr og planter. Derfor er det vigtigt at dyr som blåmuslinger, kan hjælpe med at holde havet i balance.