Ost

Hvad er ost?

En lun bolle med en skive ost, en tomatsalat med feta, en pizza med frisk, smeltende mozzarella på toppen. Mange er glade for ost i en eller anden form. Nogle er til de kraftigt lugtende skæreoste, mens andre er til milde flødeoste eller stærke skimmeloste.

Ost laves af mælk. Før mælken bliver til ost skal den gennem flere processer, og der tilsættes blandt andet mælkesyrerbakterier og løbe.

Ost kan spises til alle dagens måltider, men måske kender du den bedst som pålæg eller som en ingrediens til retter på middagsbordet.

Til aftensmad kan man bruge ost:

  • i en mornaysauce til lasagne

  • som tern i en salat

  • friskrevet ovenpå en pastaret

  • i en cremet risotto

  • til at gratinere grønsager eller retter i ovnen

  • som bund på en hvid pizza

  • som smeltet ost i en toast

I det søde køkken bruger man ost til:

  • cheesecake

  • cream cheese frosting til kager som gulerodskage

  • marscarponecremen i tiramisu

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima siger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.

Begræns fede oste, vælg for det meste oste med maks. 17 % fedt (30+).

Ernæring

Ost har et højt indhold af vitamin A og flere af B-vitaminerne, især B12, samt mineralerne kalk, zink og selen. Ost indeholder også en del protein.

Sæson for ost i Danmark

Vi laver ost hele året rundt.

Klimaaftryk

Produktionen af 1 kg. ost udleder i gennemsnit
6,6 CO2e (1). Sammenlignet med andre fødevarer
er det et ret højt klimaaftryk.

  • Hvid pizza med blød ost i bunden

  • En brie

  • Græsk salat med feta

  • Frisk mozzarella

  • Goudaost

  • Tiramisu med marscarponecreme

  • Gorgonzola

  • Cheesecake lavet med flødeost

  • Tortellini med ost på toppen

Produktion af ost

For at lave ost skal man bruge en masse mælk. Det meste ost vi laver i Danmark, bliver lavet på komælk, men man kan også lave ost på mælk fra andre dyr som geder og får.

Komælken til osteproduktionen kommer fra malkekvæg, som går i stalde rundt om i Danmark. De fleste køer går indendørs hele livet, mens økologiske køer kommer udenfor på græs i sommerhalvåret. Køerne malkes 2-3 gange om dagen. Malkemaskinerne sættes på yveret og efter malkning, pumpes mælken hen i nedkølede tanke. Mælken bliver hentet af lastbiler fra mejeriet.

Vidste du…

En ko skal have født en kalv for at kunne give mælk. For at blive ved at producere mælk skal koen have en kalv hvert år. Køer er gravide i 9 måneder ligesom os mennesker.

På mejeriet skal mælken gennem flere processer, før den kan blive til ost:

  1. Rensning: Mælken pumpes igennem et filter, så små urenheder fjernes.

  2. Centrifugering: Den rå mælk slynges rundt for at skille den i fløde og skummetmælk. Imens mælken slynges rundt, bliver de sidste urenheder også fjernet. Det kalder man for centrifugering.

  3. Standardisering: Nu hvor mælken er delt i fløde og skummetmælk, kan man blande skummetmælken sammen med den fede fløde, indtil mælken har den fedtprocent, som man skal bruge.

Nu er mælken klar til enten af blive sendt til supermarkedet i kartoner eller sendt videre på mejeriet og blive lavet til ost.

Vidste du…

Til at lave 1 kg. ost bruger man ca. 10 L mælk!

Selvom der er utrolig mange forskellige slags oste, så kan man inddele dem i tre store kategorier:

  • Modnede gule oste, også kendt som skæreoste

  • Skimmeloste

  • Umodne og friske oste

Madkultur

Man mener, at osten blev opfundet for omkring 5000 år siden i det varme Centralasien og Mellemøsten. Dengang havde man ikke køleskabe til at opbevare mælken i. Hvis man ikke drak den med det samme, så blev den altså hurtigt gammel og sur. Derfor var det et kæmpe skridt, da man opfandt osten. Den kunne nemlig holde sig i meget længere tid end den friske mælk. De første oste har nok mindet lidt om feta.

I Europa begyndte både klostre og gårde at lave oste, og gennem middelalderen udviklede det sig til at blive et anerkendt håndværk. Ostene blev påvirket af det lokale klima og råvarer, og derfor fik man utrolig mange forskellige oste. I hvert land havde man omkring 20-50 oste, og Frankrig havde flere hundrede forskellige!

Vidste du…

Bløde oste lavet af mælk fra et par husdyr blev spist hurtigt derhjemme, mens de større, hårde oste blev solgt på markeder længere væk. De store oste krævede meget mere mælk, og her gik flere sammen om at lave disse oste.

I 1900-tallet begyndte man at lave ost på fabrikker, som vi også gør i dag. De store mængder af ost der produceres på maskiner, betyder at man laver færre typer af ost, og at hver slags ost altid smager ens. De lokale nuancer går tabt, når man producerer ostene i store mængder. Til gengæld skal ostene leve op til flere krav, inden de sælges, så vi ved, hvordan den ost, vi køber, smager og at den er produceret på en sikker måde.

I dag skærer mange af os stadig ost til en mad fra et stykke ost med osteskæreren, men meget ost fås også i skiver, eller som noget der allerede er revet. Ligesom med mange andre madvarer, er det vigtigste, at det skal være nemt. Rigtig meget af den ost, vi producerer, bliver også brugt i færdiglavet mad som pizza, sandwiches og forskellige snacks.

Selvom størstedelen af den ost, vi spiser i dag, bliver lavet i store mængder på fabrikker, så er der nogen, der begynder at gå op i de lokale, traditionelle oste igen. Hvis du finder en ostehandler, kan du helt sikkert smage nogle af de oste, der er lavet med mere traditionelle metoder.

Tænkeboblen

  • Har du en yndlings ost?

  • Kan du komme i tanke om nogle retter, hvor man bruger ost?

  • Fire danske oste er blevet anerkendt af EU som nogle helt specielt danske oste. Det gælder Danbo, Danablu, Havarti og Esrom. Det betyder, at ostene kun må laves i Danmark.

    Prøv at søge på dem og se om det er nogle, du har smagt!

Vidste du…

25% af danskerne spiser ost til morgenmad (2) og vi spiser i gennemsnit 14 kg. ost om året per person (3).

Klimaaftryk for ost

Ost har et middelhøjt klimaaftryk sammenlignet med andre slags fødevarer. For at lave 1 kg. ost bruger man hele 10 L mælk, og derfor er klimaaftrykket en del højere end for andre mejeriprodukter som mælk og yoghurt.

For at reducere dit eget klimaaftryk, kan du derfor være opmærksom på, hvor meget ost du spiser. Hvis vi spiser rigtig meget ost, bidrager det til en øget belastning af klimaet.

For at mindske vores eget klimaaftryk er det vigtigste, at vi spiser mad, der er fyldt med planter og er varieret.

Under den grønne lup

Ost i et klimaperspektiv

Ost fra komælk har faktisk et ret højt klimaaftryk. Men hvorfor egentlig?

Ligesom okse- og kalvekød, så kommer det meste ost i sidste ende fra en ko. Og køer er skyld i en en stor del af de drivhusgasudledninger, der kommer fra vores mad. Hvis vi kun havde en enkelt ko ville det ikke være et problem, men vi har rigtig, rigtig mange køer, som vi bruger til mælk, ost og kød. Køer bidrager blandt andet til klimaforandringerne fordi:

  • de bøvser drivhusgassen methan

  • deres gylle (lort og tis - kaldet afførring og urin) udleder drivhusgasserne methan og lattergas

  • dyrkningen af deres foder udleder drivhusgasser

Lige nu arbejder forskere og industri på højtryk for at gøre klimaaftrykket fra malkekøerne mindre. De arbejder blandt andet på at:

  • udvikle nye typer af foder der gør, at køerne bøvser mindre methan

  • finde de køer der udleder mindst methan og samtidig producerer meget mælk

  • bruge gyllen hurtigere og bedre så den ikke når at udlede ligeså meget methan og lattergas, inden den spredes på marken, eller bruges til biogas

Vidste du at…

Køer bruger en masse energi på at gå rundt og holde sig i live, og derfor spiser de rigtig meget foder. Vi kunne altså sparre en masse planter ved at spise dem selv frem for at give dem til koen. På den måde kunne vi også få et lavere klimaaftryk,

  • Methan er en drivhusgas, der ligesom CO2 opvarmer jorden og bidrager til klimaforandringer. Methan har et klimaaftryk, der er 28 gange kraftigere end CO2 (4). Derfor er det vigtigt at arbejde på, at vi udleder mindre af den.

  • Når koen fordøjer sit foder, dannes der methan. Køer har et helt særligt fordøjelsessystem med hele fire maver! Faktisk er det de mikroorganismer, der hjælper koen med at nedbryde dens foder, der laver methanen i dens største mave, som man kalder vommen. Omkring 25% af det danske landbrugs drivhusgasudledninger kommer fra methanen, der bliver lavet når køerne fordøjer deres foder (5).

Men hvad skal man egentlig gøre, hvis man gerne vil spise mere grønt og klimavenligt?

Hård ost som parmesan eller skæreost har et højere klimaaftryk end blød ost som eksempelvis hytteost. Man bruger mere mælk til at lave de hårde oste, og så skal de også lagre i lang tid i kølige rum, som også bruger energi. Meget ost har faktisk et højere klimaaftryk end gris og kylling.

Et godt sted at starte er at prøve at følge De officielle Kostråd. Den vigtigste anbefaling derfra siger: Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

  • Her kan du læse de officielle kostråd:

    1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget

    2. Spis flere grøntsager og frugter

    3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

    4. Spis mad med fuldkorn

    5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

    6. Spis mindre af det søde, salte og fede

    7. Sluk tørsten i vand