Rugbrød

Hvad er rugbrød?

Rugbrød er noget af det, som vi er mest glade for at spise i Danmark. Måske har du det med i madpakken i dag? 

Rugbrød er lavet af rugmel, vand og salt. Man kan variere det med forskellige kerner, revne gulerødder, frø og andre slags mel. Og så må vi ikke glemme, at brødet skal hæve. Til det bruger man enten gær eller surdej. 

Rugbrød indeholder meget stivelse. Det betyder, at det mætter godt og giver en masse god energi til kroppen. 

Vi spiser tit rugbrød til frokost i Danmark. Enten som simple madder i en madpakke eller som flotte, højtbelagte smørrebrød. Men man kan også bruge rugbrød til øllebrød, som drys på yoghurt, eller riste det sprødt i ovnen med olie og salt til rugbrødschips.

Hvordan kan du bedst lide at spise rugbrød?

Vidste du…

Sammenlignet med andre typer korn som hvede eller byg, så er rug den slags korn, der kan klare sig med mindst sol og næring, når den skal vokse på marken.

De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima siger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis mad med fuldkorn.

Ernæring

Rugbrød indeholder en del fuldkorn, som er godt for maven. Der er også forskellige gode mineraler og vitaminer i rugbrød, for eksempel jern, kalcium, magnesium og vitamin A.

Sæson for brød i Danmark

Vi bager og spiser rugbrød året rundt.

Klimaaftryk

Produktionen af 1 kg. rugbrød udleder i gennemsnit 0,8 CO2e (1). Sammenlignet med andre fødevarer er det et ret lavt klimaaftryk, og man kan derfor kalde rugbrød for klimavenligt.

Produktion af rugbrød

For at lave rugbrød så er der én ingrediens, der er helt central - nemlig rugen.

Rug er en af de typer korn, som vi dyrker i Danmark på vores mange marker, men det er ikke det, der fylder mest. Vi dyrker 6 gange mere hvede end rug i Danmark (4).

Rug sås på markerne om efteråret. Henover vinteren går de små spirer i hi. Når jorden tør op i foråret, vokser rugen sig stor og stærk. Om sommeren sætter rugen små blomster, der senere laver frø. Det er disse frø, eller kerner, som vi bruger til rugbrød. I sensommeren høstes rugen, når kernerne er modne.

Vidste du…

Udover rugbrød, så kan man også bruge rugmel til andre slags bagværk - for eksempel boller med rugmel eller chokorug. Nogle bruger også rugmel i cookies eller kage på grund af den gode smag.

Det meste af det rug, vi dyrker i Danmark, bruges som foder til husdyr som køer og grise. Kun omkring 10% bliver brugt til ting vi spiser direkte, for eksempel som ingrediens i rugbrød (4).

Rugen bliver behandlet på forskellige måder, inden den er klar til at bruges til rugbrød. Bagefter køres mel og kerner til store bagerier, der bager det rugbrød, som vi kan købe i supermarkedet. Du kan selvfølgelig også bage dit eget rugbrød og i stedet købe dit eget rugmel og -kerner.

Er du mere nysgerrig på korn og brød? Tag med på besøg hos Mejnerts Mølle og følg rugbrødet fra mark til mølle eller tag med til Valsemøllen, hvor du kan høre mere om, hvordan mel bliver til.

Madkultur

Rugbrød er noget af det mest unikke i dansk madkultur, og man mener, at det i hvert fald har været med os siden jernalderen (2).

Vidste du…

I jernalderen for 1500 år siden kendte vi hverken til kartofler eller tomater, men vi var allerede begyndt at bage en form for rugbrød! (2).

Går vi tilbage i tiden, så var der i 1700-tallet langt langt mere status i at spise lyst hvedebrød, der i den tid var et luksusprodukt. I 1800-tallet blev det højtbelagte smørrebrød populært og rugbrød blev noget man spiste i alle samfundslag - også i de fine kredse.  I dag ligger rugbrød på førstepladsen over det, vi danskere spiser til aftensmad (3).

Hvorfor er rugbrødet mon stadig så populært? Måske fordi det er let at lave, billigt og man kan være kreativ med sit pålæg. Og så smager det ikke mindst godt! Hvorfor tror du, at vi spiser så meget rugbrød?

  • For 1500 år siden var rug mest set som ukrudt, men efter en række katastrofale vulkanudbrud i 500-tallet, blev rugen for alvor udbredt i Danmark.

    Efter vulkanudbruddene var der flere år, hvor partikler i luften gjorde, at der kom mindre lys ned til jorden. Det gjorde at træer, buske og kornet på markerne voksede langsomt og visnede. Det viste sig, at selvom der var mindre lys, så kunne rugen godt klare sig. Derfor blev den meget populær (2).

I dag er rugbrødet både et symbol på noget sundt og lækkert. Samtidig er det højtbelagte smørrebrød stadig meget populært til højtider og særlige lejligheder. Også udlandet har fået øjnene op for de underlige “halve” sandwiches, der mangler det øverste stykke brød.

  • I flere madkulturer i Nord- og Centraleuropa bruger man rug i madlavningen. Man taler faktisk om et rugbrødsbælte på tværs af Europa, hvor vi nord for bæltet har tradition for at bruge rug og syd for bæltet har tradition for hvede. I Sverige har man for eksempel en form for sødt rugbrød, mens man i Finland bager et meget mørkt, næsten karamelliseret brød.

    Vores rugbrød i Danmark skiller sig ud ved at være syrligt og heller ikke helt lige så mørkt som i Finland. Samtidig er det også særligt, at vi i mange rugbrød bruger forskellige kerner og frø.

Klimaaftryk af rugbrød

Rugbrød er en klimavenlig spise, fordi det har et lavt klimaaftryk sammenlignet med andre fødevarer.

Det har et lavt klimaaftryk fordi: 

  1. Rugbrød mest består af rug, der ligesom andre typer korn (f.eks. hvede), har et lavt klimaaftryk.

  2. Der er kort vej fra rugplanten på marken til rugbrødsmadden. Det vil sige at meget af den gode energi, der er i kornet, kommer direkte ned i maven på os gennem rugbrødet. Hvis der er længere vej fra mark til mave, som for eksempel med hakkekød eller en steg, så får maden et højere klimaaftryk.

For at reducere dit eget klimaaftryk så tænk over, hvad du putter på rugbrødsmadden. Som tommelfingerregel så har ting, der kommer fra dyr et meget højere klimaaftryk end andet mad. Eksperimentér med for eksempel kartofler, avocado, hummus eller pesto på madder - mmmh, det er altså lækkert!

Under den grønne lup

Fuld fart på fuldkorn

Meget mel er helt hvidt. Det er det, fordi man har sorteret flere dele af kornet væk, inden melet er kommet i butikken. Men ved at sortere dele af skallen og kimen (den del af kornet, der spirer op fra jorden) væk fra kornet, så går man faktisk glip af en masse gode ting. I stedet kan man gå efter kerner og fuldkornsmel, hvor man bruger hele kornet. Det hedder også fuldkornsprodukter.

Og hvorfor er det så fedt med fuldkorn?

  • du får flere vitaminer, mineraler og kostfibre 

  • maden mætter bedre og fuldkorn er godt for fordøjelsen

  • fuldkorn giver ekstra smag og tekstur 

  • fuldkorn hjælper med at holde din krop sund og rask

    • 42% spiser anden mad i stedet

    • 32% synes det er kedeligt

    • 26% vil ikke spise rugbrødsmadder

    • 19% kan ikke lide det 

    Data fra Kernetal (5).

Heldigvis er der mange steder, man nemt kan få fuldkorn! Rugbrød, havregryn og fuldkornsprodukter, som for eksempel fuldkornspasta og -nudler, er gode steder at starte. Og så kan du også altid kigge efter produkter, der har Fuldkornslogoet på. Det betyder, at der er godt med fuldkorn i produktet.

  • Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet i sin mad.  Det vil sige for eksempel hele eller knækkede rugkerner, havregryn eller hele kerner, der er malet til mel som eksempelvis fuldkornshvedemel.

De officielle, danske kostråd anbefaler, at vi spiser 90 g fuldkorn hver dag. 

Det svarer til en portion havregryn, en skive fuldkornsrugbrød og en lille portion fuldkornspasta om dagen. 

Generelt er vi ret gode til at spise meget fuldkorn i Danmark, men især børn og unge får en del mindre! Rugbrød er en rigtig god kilde til fuldkorn, men børn og unge spiser slet ikke så meget rugbrød som tidligere. 19% af 13-17-årige spiser kun rugbrød én gang om måneden eller sjældnere. 

Hvordan forholder det sig i jeres klasse? Hvor ofte spiser I rugbrød?

Denne underside er udviklet med støtte fra Schulstad.