Velkommen til Tandsgård
Hej! Mit navn er Asbjørn, og jeg bor på min gård med min hustru og fire unger. På Tandsgaard har vi bl.a. griseproduktion med øko og konventionel.
Vi har en hverdag med mange forskellige gøremål. Det er spændende, at dagene ikke er ens, men én ting er helt sikkert, og det er, at dyrene kommer i første række.
Tandsgård er en gammel junkergård, der ligger på Sydals, og kan dateres tilbage til 1494, men udgravninger viser, at der har været mennesker på stedet mere end 2000 år tilbage.
På Tandsgård er hele markdriften økologisk og benyttes til foder til den økologiske produktion. Her dyrker vi bl.a. hestebønder og korn, så grisene kan få noget godt at spise. Til de konventionelle grise køber vi korn fra naboernes høst.
Tandsgård har været i vores families eje i syv generationer. Der er sket meget fra dengang, mine forfædre drev gården med hjælp fra heste og simple redskaber til det højteknologiske landbrug. Det er i dag med GPS-styrede traktorer, foderanlæg med digital adgang fra mobilen og produktionsdata i realtid. På trods af at teknologien er så radikal anderledes, er det stadig dyrene og markerne, det handler om, og vi står op om morgenen for at yde vores bedste, fordi det er fødevarer, vi producerer – og de skal være i top.
Du kan læse mere om Tandsgård på vores hjemmeside.
Hestebønder til foder
Glade grise
Korn til foder
Vil du gerne have besøg af Asbjørn i klassen?
-
Som lærer kan du kontakte Asbjørn enten ved at ringe til ham, eller sende ham en mail på:
tlf: 23 64 49 50
email: apkaad@hotmail.com
-
Asbjørn ved en hel masse om griseproduktion - både konventionelt og økologisk. Herunder produktion af foder til grisene og udviklingen af maskinerne, der bliver brugt.
Asbjørn siger selv: “Jeg glæder mig til at komme ud og fortælle om min bedrift og den måde, vi arbejder med dyr og afgrøder på, før det bliver til fødevare. Det er altid positivt med en snak om de ting, som vi alle har behov for – nemlig energi, og det er det, vi producerer. Vi har ofte besøg af den lokale skole, børnehave og dagplejer, og det er altid dejligt med interesserede unger. ”
-
Asbjørn besøger gerne skoler der ligger op til 30 minutters kørsel fra hans bedrift.
Når du har talt med Asbjørn og aftalt, at han kommer på besøg i jeres klasse, skal du udfylde en formular for at bekræfte besøget.
Der sendes en kopi af formularen til dig og Asbjørn.
Tryk på knappen nedenfor for at gå til formularen.
Forbered jer til besøget fra Asbjørn i skolekøkkenet! Her finder I viden om grisen og lækre opskrifter I kan lave med grisekød
Hvad spiser grisen? Hvor gammel er den når den bliver slagtet? Og hvad er klimaaftrykket for grisekød?
Gå på opdagelse i undervisningsmaterialet om grisekød og bliv klogere på viden om, hvordan grisekød produceres, før Asbjørn kommer på besøg.
Lav en smagfuld omgang stegte ris med hakket grisekød. Stegte ris er en typisk asiatisk ret. Den er hurtig at lave og kan varieres med lige præcis de grøntsager der er i køleskabet!
Prøv kræfter med den klassiske boller i karry. Bollerne er lavet med med grisekød, men som variation kan i også erstatte en del af kødet med revede grøntsager. Prøv jer frem!