Velkommen til Solkærgaard

Vi hedder Anette og Jacob og bor på Solkærgaard sammen med Anettes 3 sønner.

Vi elsker naturen og dyrelivet omkring os. Dyrevelfærd er højt prioriteret og skal gå i harmoni med naturen. Det sikrer, at vi producerer gode naturlige fødevarer.

Der er ikke noget bedre end at se glade og veltilfredse dyr - det gør en ekstra glad. Middagen kan derefter nydes med god samvittighed og samtidig er kødet også sundere for os mennesker.

En ny tilgang til bedriften på Solkærgaard

Der har tidligere været et par generationer på gården med mælkeproduktion og slagtekalve. Vi har valgt at drive ejendommen fra en helt anden vinkel, hvor vi har en lille men sund besætning af Angus kødkvæg. De går og græsser på bakkede græsmarker, enge og naturarealer omkring Kværs bakker, som grænser op til Gråsten skov. 

Alt er på hobbyplan og foregår ved siden af vores fuldtidsjob.

Vi glæder os til at fortælle en anden vinkel af hvordan man også kan producere fødevarer, som er i balance med naturen.

Vil du gerne have besøg af Anette eller Jacob i klassen?

Når du har talt med Anette eller Jacob og aftalt, at en af dem kommer på besøg i jeres klasse, skal du udfylde en formular for at bekræfte besøget.

Der sendes en kopi af formularen til dig og gården.

Tryk på knappen nedenfor for at gå til formularen.

  • Som lærer kan du kontakte Anettte og Jacob ved at seende sende den en mail på:
    email: solkaergaard@gmail.com

Forbered jer til besøget fra Anette eller Jacob i skolekøkkenet! Her finder I viden om oksekød og lækre opskrifter I kan lave med det!

Hvordan laver man oksekød? Hvad er umami? Og hvad er klima-udfordringerne egentlig med produktionen af oksekød?

Gå på opdagelse i undervisningsmaterialet om proteinkilder og bliv klogere på viden om forskellige proteinkilder før Solkærgaard kommer på besøg.

Lav smagsfulde frikadeller med et græsk twist, og nyd hjemmelavede ovenfritter og frisk tzatziki til. Alternativt kan frikadellerne puttes i pitabrød.

Smag hvordan kvalitetskødet gør hele forskellen i denne klassiske chili con carne. Når retten toppes med avocado, nachos og creme fraiche, bliver den bare endnu mere lækker.